Plejesæt (til sæbebehandlet)

TIL SÆBEBEHANDLET TRÆ

Træ er et slidstærkt materiale. Jævnlig vedligeholdelse af sæbebehandlede træmøbler er nemt og på lang sigt meget effektivt. Sæben beskytter træet mod udtørring og øger overfladens naturlige modstandsdygtighed overfor skidt og snavs. For at opnå det mest optimale resultat anbefales det, at man sæbebehandler møblet flere gange inden ibrugtagning. Derefter behandling ca. 3-4 gange årligt eller efter behov, når træet virker tørt og ikke længere er vandafvisende.


Vejledning

Såfremt træet er snavset, anbefales det at rengøre træoverfladen med Guardian Trærens inden behandling med sæben. Træsæben påføres i et jævnt tyndt lag med en blød svamp eller blød fnugfri klud i træets åreretning. Lad træsæben sidde i ca. 5-10 min. og trænge ind, hvorefter eventuel overskydende sæbe fjernes/poleres bort med en ren, blød, fnugfri klud. Det anbefales at gentage behandlingen flere gange, hvis møblet er nyt eller træet virker tørt. Når træoverfladen er tør, kan der – hvis træet har rejst sig eller en blankere overflade ønskes – slibes med fint sandpapir (korn 200 eller højere).

 

 

Gratis fragt i Danmark. Fragt pris i Europa +5%.

Plejesæt inkluderer

  • 200 ml. Guardian træ sæbe
  • Blød svamp
  • Fnugfri klud
  • Slibesvamp (korn 220)

Gode råd

  • Daglig rengøring foretages med hårdt opvredet klud.
  • Anvend aldrig ståluld i forbindelse med rengøring.
  • Undgå at anvende sprit, benzin, salmiak, klor eller andre stærke rengøringsmidler.
  • Ved vanskelige pletter anbefales at vaske træet med Guardian Trærens.
  • ”Rejser” træet sig (bliver ru) slibes det med let hånd med fint sandpapir (korn 200-240) – brug aldrig ståluld!
  • Behandlinger, rengøring eller slibning af træet skal altid ske med træets åreretning.
  • Undgå at stille varme og fugtige ting på træet, da dette kan give skjolder.
  • Placering tæt ved stærke varmekilder (brændeovn og radiatorer) frarådes, da det kan udtørre træet og forårsage små revnedannelser.
  • Træ bør aldrig overdækkes permanent med lufttætte materialer (voksdug) i længere perioder.
  • Ved behandling af bordplader bør behandlingen ske på både over- og underside for at minimere risikoen for revnedannelse og skævheder.