TWE HIGH 120 skænk / tv-bord
TWE HIGH 120 er en skænk udført i egetræ med skydelåger i enten egetræ, linoleum eller laminat. Skænken egner sig super godt som Tv-møbel i stuen eller som opbevaringsmøbel generelt.
Skydelåger i finér, laminat eller linoleum.
Udtrykket er retro med et ”twist”, og de mange valgmuligheder på skydelågerne giver dig mulighed for at skabe dit helt eget look, der passer ind i resten af indretningen.
De karakteristiske runde hjørner, som kendetegner TWE, er udført i massivt egetræ, og resten af korpus på skænken er udført i fineret egetræ. De store finerede flader giver et mere roligt udtryk og leder samtidig tankerne tilbage til klassisk dansk møbelkunst fra 1960’erne.
TWE kommer med kabelhuller i bagbeklædningen, og der medfølger to hylder, som kan justeres i højden.