EAT COLOUR spisebord - rektangulært 200x90 med 2 endetillægsplader
Et slankt, rektangulært spisebord, som egner sig rigtigt godt til mere aflange spisestuer eller et stort køkkenalrum. Dette bord vil virkelig definere karakteren af et rum og være et naturligt samlingspunkt for hele familien. Tillægspladerne matcher altid bordets farver og monteres nemt i bordets ender.
Bordpladen er udført i krydsfinér med linoleums- eller laminattop. Uanset valget vil kanten af bordpladen og benene altid give en flot kontrast til toppen. De lette og nordiske ben er udført i massivt egetræ og er drejet ud af ét enkelt stykke, så vi undgår samlinger i træet på benene.
EAT COLOUR REKTANGULÆR er let i udtrykket, kan matches med mange forskellige typer spisebordsstole og kan holde til hverdagens brug.